Betiina Larsen har udgivet en DVD med alle øvelser - og en ekstra
Af fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen
De 5 tibetanere – kilden til evig ungdom!
Jeg er helt sikkert selv blevet afhængig af disse fem energi givende øvelse, der siges at være kilden til evig ungdom. Da jeg gerne vil give alle muligheden for skabe kenskab til øvelserne, og mærke samme gavnlige effekt på kroppen som jeg, har jeg fået ideen til denne DVD.
På DVD´en kan du se øvelserne, og jeg har samtidig lavet en modificeret øvelse, hvis du skulle have svært ved at udføre den oprindelige tibetaner. I denne artikel kan du få en forsmag på, hvad de fem tibetanere er, og hvorfor de er så effektive.
Historien om de fem tibetanere.
Øvelserne blev udtænkt for omkring 2000 år siden af tibetanske munke, som var på jagt efter kilden til evig ungdom.
Det var ifølge overleveringerne den britiske oberst Bradfort, der åbnede vestens øjne for riterne. Han havde længe været fascineret af legenden om de tibetanske munke, som tilsyneladende kunne holde sig evigt unge. Til sidst lykkedes det ham at få adgang til et kloster i Himalaya, hvor han lærte teorien bag øvelserne.
Munkene fortalte ham om kroppens chakraer, som er elektromagnetiske energimønstre, der består af lys, lyd og farvefrekvenser, der normalt ikke kan ses. De beskrives af dem, der kan se dem, som hvirvler eller spiraler udgående fra chakra-områdets centrum.
Chakraerne er placeret i nærheden af kroppens midtlinie, i energimæssig forbindelse med meridianer og kroppens organer. Hvis chakraerne frekvensmæssigt kommer indbyrdes ud af balance, hæmmer det livsenergien og en måde at genoprette balancen på, er at tilpasse de enkelte chakraer til en overordnet rytme.
Det er netop denne overordnede rytme de fem tibetanske øvelser fremmer. Oberst Bradfort bragte sin viden videre til forfatteren Peter Kelder, som i slutningen af 30´erne skrev bogen ” De fem tibetanere”.
Over hele verden vinder de tibetanske øvelser frem og de er imponerende. Jeg mener ikke blot at, de fem tibetanerne er fysiske øvelser, jeg tror, at de i sin tid blev skabt for at hjælpe mennesker med at skabe balance mellem krop og sind og det vil du mærke, når du kommer i gang med øvelserne og har brugt dem et stykke tid. Du får en dyb følelse af velvære i hele kroppen efter at have lavet øvelserne og vil savne dem, hvis du en dag kommer til at springe over, hvilket sker sjældnere jo længere tid, du har lavet dem. De er med til fremme en sund vane, som alle vil have gavn af.
Alle kan lære at udføre øvelserne.
Det lyder måske mystisk, at 5 enkle yogaøvelser, udtænkt af tibetanske munke, kan holde dig ung, rask og gi’ masser af energi. Øvelserne er så enkle, så hvis du giver dem tiden, kan de fleste mennesker -uanset alder og fysisk form - lære at udføre de fem tibetanere og derved opnå en positiv virkning på helbredet. De kræver ikke meget plads eller særligt udstyr og det behøver ikke at tage mere end et kvarter om dagen, at udføre øvelserne. De passer med andre ord perfekt til vores fortravlede livsstil – de fem tibetanere – eller ”riter”, som de også kaldes.
Disse særlige øvelser er også blevet meget populære både i USA og Europa, hvor tusinder af mennesker laver øvelserne hver dag. De, der har taget øvelserne til sig fortæller fx, at de har fået meget mere energi og at deres eventuelle småskavanker er forsvundet mere eller mindre. (Flere hospitaler i Europa og USA bruger faktisk ”riterne” ved genoptræning og rekreation.)
Hvor mange gange af hver øvelse og hvordan?
Lav de fem tibetanere en gang om dagen – fx om morgenen, når du står op, eller om aftenen, inden du går i seng. Nogle mennesker sover godt oven på øvelserne, mens andre bliver for friske til at sove, så find selv ud af, hvad der passer dig bedst.
De gamle forskrifter siger, at de fem øvelser hver skal laves 21 gange hver dag. Det er bedre at lave dem fx 3 gange dagligt end slet ingen, hvis du en dag har lyst til at springe over eller ikke føler, at du har tid til at lave alle øvelser. 3 gentagelser af tibetanerne tager ikke engang 5 minutter. I begyndelsen skal du ikke regne med, at du kan lave 21 gentagelser af hver øvelse og burde heller ikke gøre det, da tibetanerne kan fremme udrensning af giftstoffer fra kroppen og deraf følgende udrensningssymptomer.
Start med at lave 3 gentagelser af hver øvelse og trap så langsomt op med 2 hver uge, så du når op til 21 gentagelser i løbet af et par måneder. Find dit eget tempo til hver af øvelserne – det handler ikke om at kunne gøre dem hurtigt; men om at føle dig godt tilpas med øvelserne. Selvom du er i god fysisk form, skal du kun gentage øvelserne det foreskrevne antal gange.
Når du først er begyndt, vil du muligvis opleve, at din urin får en mørkere farve eller en anden lugt, du vil måske opleve, at din sved lugter anderledes, du kan få lettere infektioner i de øvre luftveje og ømme led og muskler er heller ikke ualmindeligt. Alle disse symptomer er helt normale, midlertidige og ligefrem ønskværdige. Det er tegn på, at de giftstoffer og andre former for forurening, som findes i kroppen udskilles fra organer, led og slimhinder. Du skal selvfølgelig henvende dig til din behandler, hvis du føler, det kan skyldes andre ting. Er du derimod sikker på, at symptomerne skyldes afgiftningsprocessen, så giv´ dem en uge til at gå over og lad være med at tage medicin. Drik mere vand end normalt, så organismen bliver skyllet godt igennem.
Se online brochure om De 5 tibetanere
DVD'en kan bestilles direkte hos den Den Intelligente Krop.dk
Se mere på betiinalarsen.com

|
|






 
|