Sådan var det ikke i gamle dage!
Af Lars Olsen
Der er mange måder at forkæle sig selv på, men for mange er en tur i kurbad indbegrebet af forkælelse. Om du så er til aromaterapi, massage, dampbad, en gang mudder eller bare at ligge dér i den varme jacuzzi, så er et kurbad stedet.
Det er en af byens mange tilbud til alle os, der trænger til at slappe af og glemme hverdagens stress. Samtidig kan det være et socialt mødested, som alternativ til de mange cafeer. Faktisk har vi i København en lang tradition for kurbade, om end det ikke altid har været roen og afslapningen, der har kendetegnet disse bade – tværtimod!
Badstuerne: druk og glade dage
Badstuerne, som var de gamle dages kurbade, var nemlig de rene værtshuse. I middelalderen, hvor badstuetraditionen opstod, havde almindelige mennesker ikke mulighed for at tage bad hjemme. Velhavende personer testamenterede den gang ofte store pengesummer til de fattige - det var en slags forsikring mod at ryge i helvede. For en del af disse penge blev der etableret offentlige badstuer.
Det lyder jo alt sammen meget godt. Nu var det imidlertid ikke kun de fattige, der benyttede disse badstuer. Der foregik nemlig meget andet end badning i badstuerne! Mænd og kvinder badede sammen, og der blev spillet terninger og drukket alkohol i store mængder. Der var altid kvindelig betjening til stede, til at skrubbe en på ryggen eller give en gang massage …
Syfilis - badstuernes endeligt!
Nu skulle man jo tro, at kirken ville have været de første til at gå til kamp mod den slags udskejelser. Der har da givetvis også lydt kritiske røster fra prædikestolen, men faktisk var i alt fald den badstue, der har givet navn til Badstuestræde i København, i Frue Kirkes eje.
Badstuerne overlevede længe trods stigende kritik - særligt af den fælles badning - men da skibene fra det nyopdagede Amerika vendte hjem, og havde andet end rigdomme med sig, førte det til badstuernes endeligt. Med om bord havde skibene nemlig syfilis, og sygdommen spredte sig hurtigt ud over hele Europa. Badstuen i Badstuestræde måtte således lukke efter en voldsom syfilisepidemi i 1509, og landets øvrige badstuer led snart samme skæbne.
De offentlige bade vender tilbage
Fra slutningen af 1800-tallet vågnede badstuetraditionen atter op i Europa og i Danmark, og i 1920’erne og 30’erne blev der bygget badeanstalter med egentlige kurbads-faciliteter i alle større byer.
I 1990’erne blev de fleste af dem lukket, da de var meget dyre i drift og trængte alvorligt til en gennemgribende renovering. Dermed var kurbadstraditionen stort set udryddet i Danmark.
Heldigvis er tendensen nu atter vendt. En lang række kurbade er skudt op rundt omkring i byen, bl.a. i DGI-byen, Øbrohallen og Frederiksberg Svømmehal. Her finder du rig mulighed for forkælelse og moderne luksus.
Søger du en mere traditionel badeanstalt, ja, så har byen kun en enkelt tilbage: Sjællandsgade Bad på Nørrebro. Så hvis du har trænger til at slappe af og være god ved dig selv, så forkæl dig selv med en tur i kurbad – og bare rolig; der er hverken druk eller værtshusstemning i vore dages badstuer …
