279 GO-Pilot - Le Gourmand
Copenhagen Go-Pilot
Home
Kontakt os
Tilføj favoritter

Nyhedsbrev    Om Go-Pilot    Links   



Bolig    Børn    GaveGuiden    Julen 2008    Konkurrencer    Ladies Corner    Livsstilsmesser    Læsehesten    Men Only    Mode & Trends    N Y H E D E R    Showrooms    Sund Livsstil · Fair Trade · Økologi    Webshops · e-Shopping    Beauty & Wellness    Økologi   

Le Gourmand

- ligger i "lille Paris" - som er "kælenavnet" for Værnedamsvej blandt Københavns madelskere.


I butikken finder du alle de gode varer - fra den reneste æblemost til det dejligste friske foie gras..

Som kunde og gæst i forretningen, vil du opleve god smag og gode historier fra det franske land - for Carsten - som er ejer af Le Gourmand - har selv udvalgt og hentet det hele. Og så er han altid god for en skøn historie - specielt om de pragtfulde produkter i forretningen - men også om indretningen og hvordan han har fundet interiøret.

En ’gourmand’ er en, der elsker god mad, og som spiser med en ganske og aldeles umættelig appetit, og naturligvis må det være sådan en person, der lægger navn til den nye luksuskøbmand med adresse på den absolut eneste gade i hele Danmark, der stemningsmæssigt minder bare en lille bitte smule om Paris – nemlig Værnedamsvej på Frederiksberg. Med Le Gourmand er pariserstemningen ikke blevet mindre.

Gourmanden bag, Carsten Thisted, fik ideen til butikken for mange år siden. Det var sidst på dagen, og han skulle hjem til sin kæreste, der var sulten og krævede take away. 

Dengang var take away-konceptet knap så udbredt, som det er i dag, og Carsten Thisted, der i øvrigt på det tidspunkt netop var hjemvendt fra Frankrig og rigtig gerne ville imødekomme sin kærestes ønske, var slet, slet ikke begejstret for udbuddet, og netop der dukkede drømmen op, om selv at kunne gøre det bedre – i form af en fransk luksuskøbmand.

Da lokalet på Værnedamsvej pludselig var der, gik det stærkt. Carsten Thisted allierede sig med en kyndig franskmand, og sammen med kæresten, der siden var blevet til fruen, drog de i oktober 2005 mod Frankrig med det ene mål at fylde butikkens hylder med produkter, der lever op til Carsten Thisteds krav om topkvalitet. 

Tre uger og en Tour de France senere, trillede de tilbage over grænsen med bilen læsset og fyldt med alskens lækkerier - og ærmerne fulde af gode historier. 

Også lokalerne på Værnedamsvej udgør en historie i sig selv. Fliserne på væggen er de originale fra Metroen i Paris. Franske loppemarkedsfund pryder butikken. 

Men oplev det selv - det er en oplevelse... Og en skøn oplevelse at møde en person der i den grad brænder for sin forretning og sine produkter - total engagement - som ikke kan undgå at smitte.

Le Gourmand 

Værnedamsvej 3 A 
Tlf. 3326 2025 

www.legourmand.dk

Carstens historier
Der er fx historien om den tidligere bio-kemiker, der var så fascineret af biernes gøren og laden, at han valgte at slå sig ned som biavler i Prayssac i det sydvestlige Frankrig, og nu, i takt med sæsonerne, producerer et hav af forskellige typer honning. 

Og der er Gilles Lhoste, Armagnac-producenten, der i sine kældre gemmer på flasker, der går helt tilbage til 1845! 

Eller brødrene Patou, der forlod filmbranchen og en larmende hovedstad for at slå sig ned langt ude på landet for at lave kurve til køkkenbrug af træet fra de omkringliggende skove. 

Eller charcutieren Monsieur Mazars i Cahors, der stod i slagterlære i København for 40 år siden (måske var det hos gamle Slagter Ryholt på Værnedamsvej?), og nu laver skinker og pølser, bl.a. på vildsvin, der smager til den store guldmedalje – hvilket de skam også er blevet hædret med ved flere lejligheder på diverse fødevaremesser. 

Der er i det hele taget mange historier at hente i butikken på Værnedamsvej. Men der er frem for alt gode ting at spise og drikke. 

Vin fra øst og vest, ren limonade og pastis fra Savoie, øl fra et lille mikrobryggeri i Bretagne. Sennep fra Meaux, syltetøj fra Alsace. Fjerkræ, foie gras og trøfler fra Toulouse og omegn. Specialiteter fra hele Frankrig, og færdigretter fra det franske landkøkken. Andehals og gåsekråse, confiterede perlehønelår og farserede vagtler. Færdigretterne på glas er lige til at varme i en kasserolle, også når du får gæster, og alt det andet kan i princippet spises med ske direkte fra det åbne glas. 

Og uanset om butikken bliver forladt med en pose havsalt fra Bretagne eller lidt kager fra Rocamadour, så er en ting sikkert: hver enkelt producent har Carsten Thisted sammen med fruen og franskmanden fundet, udvalgt, besøgt og trykket i hånden, og fællesnævneren er enkel og klar: Kvalitet, kvalitet og atter kvalitet.

Tip en ven

Tilmeld GO-Pilot nyhedsbrevGo-Pilot Guide Gourmet & Specialiteter









ForrigePrint
Print
Send tips til en ven
Send tips til en ven
Næste
ZMG Danmark · Tlf. +45 2889 2033 · Copenhagen Go-Pilot · Special Go-Pilot · Go-Pilot.com · ByGuiderne.dk · Forkidsonly.dk · Copyright © · All rights reserved