219 GO-Pilot - Green Papaya
Go-Pilot
Home
Kontakt os
Tilføj favoritter

Nyhedsbrev    Om Go-Pilot    Links   



Bolig    Børn    GaveGuiden    Konkurrencer    Livsstilsmesser    Nyheder    Rejs & Oplev    Shopping    Showroom    Udsalg    Webshops   

Green Papaya

Brændende Kærlighed...serverer de ikke



Af Helle Rohde


- men derimod andre “hotte” retter.

Green Papaya ejes af hollænderen Peter der er gift med thailandske Alet. Kokken Oye er fra Laos - og restauranten ligger i Smallegade på Frederiksberg- så alt i alt, en International stemning med en service i topklasse.

Restauranten er opkaldt efter papayafrugten - den palmeagtige plante med papaya’erne hængende som ”kokosnødder”, og som også ofte er en ingrediens i retter fra østen.
Man sidder tæt i restauranten, som er et relativt lille lokale. Af samme grund er Green Papaya røgfri. Stedet er ekstra hyggeligt, da stort set al belysning består af fyrfadslys.

Menukortet er noget mindre end andre steder - og priserne noget højere - men pengene er godt givet ud. Green Papaya lægger en ære i at servere den ægte thai mad. Alle retter er lavet af friske råvarer, thailandske grøntsager, thai urter og forskellige krydderier. Her finder du ikke det tredje krydderi som smagsforstærker. Manges immunforsvar reagerer negativt på dette kryderi , som bl.a. kan fremkalde migræne.

Hos Green Papaya lægges vægt på sund Thailandsk mad - for Thai mad er fedtfattigt og sundt, og de bruger mange friske krydderier fx galangarod og citrongræs.

Er du til noget, der er “hot” kan sauteret strudsefilet med chili og basilikum anbefales. Vil du prøvet noget helt anderledes, er der traditionel ”jungle” karry af vildsvin med friske peberkorn og thailandsk aubergine.

En af Thailands populære grøn karryretter “Keaw Wan Oye” serveres her med perlehøne i stedet for kylling. Serveres med ærte-aubergine, babyaubergine og sød basilikum - dette er også en af de “hotte” retter. Og så er deres kylling Københavns saftigste. Tilberedt på en helt speciel måde, hvorpå al saft og kraft bliver i kyllingen. “Plaa-hed-tod” thai fiskefrikadeller - eller rettere kager - der er ret besværlige at lave - men fås her i den bedre kvalitet - dejligt luftige.

Af desserter er der fx “Malagó” - frisk thailandsk papaya serveret med lime eller “Khao Niau Mamuang” - frisk sød thailandsk mango serveret med lune sticky-rice marineret i kokosmælk. Har du ikke prøvet den før - så prøv green-tea icecream eller et udvalg af deres eksotiske hjemmelavede sorbet-is.

Green Papaya har udover den thailandske Singha-øl et pænt udvalg af spændende, belgiske øl. Du kan eventuelt bestille en øl menu, så du får lejlighed til at smage flere forskellige. Vinkortet har en fransk overvægt med et par besøg i det oversøiske. Og som noget helt specielt kan du få en Thailandsk Chardonnay.

TAKE-AWAY
Skulle du ha' lyst til at nyde maden derhjemme, kan du bestille take-away




Green Papaya
Smallegade 20 A Frederiksberg
Tlf. 38 34 47 64
Greenpapaya.dk



Tip en ven

Tilmeld GO-Pilot nyhedsbrevGo-Pilot Guide Restauranter








ForrigePrint
Print
Send tips til en ven
Send tips til en ven
Næste
ZMG Danmark · Tlf. +45 2889 2033 · LivsstilsGuiden Go-Pilot · Special Go-Pilot · ByGuiderne.dk · Forkidsonly.dk · Copyright © · All rights reserved