- støt scleroseforskningen
Mette Scherning, som er kendt for sine fine unikke porcelænssmykker, har designet øreringe for Scleroseforeningen.
”Det har været vigtigt for mig at støtte kampen mod en så alvorlig sygdom. Det er jo oplagt for mig at bidrage med mit håndværk” siger Mette Scherning, der selv har oplevet en jævnaldrende blive ramt af den meget uforudsigelige sygdom sclerose. Smykkerne er af håndlavet hvidt porcelæn med sort dekoration. Stikkere/ringe er i sterlingsølv.
Pris pr. par 275,- kr.
Hele overskuddet går til scleroseforskning.
Smykkerne kan købes i november og december i udvalgte butikker, der forhandler Eva & Claudi tøj eller via Scleroseforeningens web-shop og.
Se forhandlerliste, der støtter kampagnen her eller ring 36 46 36 46.
Smykkekampagnen kører fra 1.11 – 31.12.2007.
Vi håber at rigtig mange vil købe de smukke smykker og støtte den gode sag.
Foto: Søs Fenger med Mette Schernings smukke smykke og strik med flæser fra Eva & Claudi.
Fakta:
Omkring 7.500 danskere er ramt af sclerose. Sygdommen rammer tilfældigt, oftest yngre kvinder mellem 20 – 40 år. Sygdommen angriber centralnervesystemet. Det giver en række symptomer, som kan vise sig både fysisk og psykisk.
Ingen kender årsagen, og der findes ingen helbredende behandling.
Scleroseforeningen støtter derfor al væsentlig scleroseforskning med det formål at komme sygdommen til livs. Indtil da arbejder foreningen for at gøre det lettere at leve med sygdommen.
Shop her og læs mere om Scleroseforeningen
