- fuld af børns forunderlige, fantastiske og utrolige opfindelser og præstationer.
Så er Børnenes Rekordbog her igen. Fuld af børns forunderlige, fantastiske og utrolige opfindelser og præstationer. Og ungernes fantasi og kreativitet har været så stor, at antallet af rekorder i år i sig selv er lidt af en rekord.
Børnenes Rekordbog er et pædagogisk projekt, hvis fornemmeste opgave bl.a. er at styrke fantasi, spontanitet og kreativitet hos børn samt give dem et sted, hvor de kan konkurrere på deres egne præmisser. Det hele begyndte i 1988 med lagkagekast og børnevask i Tivoli Friheden, Århus, men det blev hurtig et projekt, hvor børn og unge fra hele landet deltog. Det er både sfo-er, klubber, skoleklasser, kammerater og enkeltpersoner, som hvert år indsender rekordforsøg.
I år fejres udgivelsen lørdag d. 27. oktober kl. 12.00 i Gerlev Legepark/Idrætshøjskole i Slagelse. Her vil hundredvis af børn fra hele Danmark udstille deres rekorder, og der vil være masser af rekordaktiviteter. Læs mere på vedhæftede liste over rekordaktiviteter. Der er flere regionsklub-ber rundt om i landet, som tager ud og kontrollerer rekordforsøgene. Se vedhæftede liste over rekordeksempler i forskellige regioner.
Rekorderne er inddelt i forskellige kategorier: Flest, mindst, størst, længst, højest, hurtigst, mara-ton, samlinger og andre. De rekorder, der bliver sendt ind, er enten spritnye opfindelser eller tid-ligere rekorder, der er blevet slået i år.
Se også www.rekordbog.dk
Fakta om bogen
Titel: Børnenes Rekordbog 2008
Forfatter: Mikael Brøgger
ISBN.: 978-87-11-26886-5
Illustrationer: Patrick Leis
Omfang: 176 sider
Indbinding: Hardcover
Pris: 149 kr.
Udgivelsesdato: 19. oktober 2007
Forlag: Aschehoug.dk.
 |
