1710 GO-Pilot - Heksehyl
Copenhagen Go-Pilot
Home
Kontakt os
Tilføj favoritter

Nyhedsbrev    Om Go-Pilot    Links   



Bolig    Børn    GaveGuiden    Julen 2008    Konkurrencer    Ladies Corner    Livsstilsmesser    Læsehesten    Men Only    Mode & Trends    N Y H E D E R    Showrooms    Sund Livsstil · Fair Trade · Økologi    Webshops · e-Shopping    Beauty & Wellness    Økologi   

Heksehyl

- samtaler om magt og kærlighed






Den 19. oktober udkommer bogen ”Heksehyl”, hvor politidirektør Hanne Bech Hansen og chefredaktør Camilla Lindemann går tæt på emner som magt, kærlighed og alder.

Camilla Lindemann og Hanne Bech Hansen
Heksehyl
Samtaler om magt og kærlighed

De sidder begge på topposter, selv om de startede karrieren på deltid. De blev begge gift som 22-årige, men siden er deres privatliv gået i forskellige retninger. I en række samtaler fortæller politidirektør Hanne Bech Hansen og chefredaktør Camilla Lin-demann om kunsten at finde balancen på magtens tinder og i privatlivet.

Politidirektør Hanne Bech Hansen afslører i Heksehyl, at hun ikke er bleg for at lyve om tøjpriser, at hun aldrig vil giftes igen, og at hun aldrig har haft en karriereplan. Chefredaktør Camilla Lindemann fra Aller fortæller om sin forkærlighed for at gøre en god forretning, om at blive stemplet som heks og om at have tre forliste forhold bag sig, uden at slippe drømmen om at finde en partner at dele livet med.

I Heksehyl – Samtaler om magt og kærlighed diskuterer Hanne Bech Hansen og Camilla Lindemann de valg, som har formet deres karriere og personlige liv, og ser tilbage på to meget forskellige liv, der begge har budt på sejre, tab og nederlag. En ærlig bog om at håndtere alt fra arbejdslivets og privatlivets magtkampe til den daglige konfrontation med et spejlbillede, der hele tiden bliver ældre – fortalt af to kvinder, der på hver sin måde er med til at påvirke den danske hverdag.

Hanne Bech Hansen, født i 1939, blev verdens første kvindelige efterretningschef, siden 1995 politidirektør i København og chef for 2800 medarbejdere. Hun er desuden mor til en voksen søn.

Camilla Lindemann, født i 1949, uddannet journalist og siden 2005 chefredaktør for IN, Femina og Psykologi med sammenlagt 750.000 læsere. Hun er desuden mor til to voksne børn.

Fakta om bogen
Titel: Heksehyl – Samtaler om magt og kærlighed
Forfatter: Hanne Bech Hansen og Camilla Lindemann – Interviewet af Tine Bendixen
Pris: 249 kr.
Forlag: aschehoug.dk

Tip en ven

Tilmeld GO-Pilot nyhedsbrevGo-Pilot Guide Relationer









ForrigePrint
Print
Send tips til en ven
Send tips til en ven
Næste
ZMG Danmark · Tlf. +45 2889 2033 · Copenhagen Go-Pilot · Special Go-Pilot · Go-Pilot.com · ByGuiderne.dk · Forkidsonly.dk · Copyright © · All rights reserved