- for en bedre verden
|
Hvad er Fair Trade?
Fair Trade arbejder for en bedre verden, hvor bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer. Fair Trade er ikke ulandsbistand, men bæredygtig handel med ulandene for at sikre dem en bedre fremtid. Når du køber Fair Trade varer, skaber du grobund for en positiv udvikling for mennesker og miljø. Fair Trade fremmer økologi og bæredygtige produktionsformer af hensyn til miljøet, producenternes sundhed og velfærd. Fair Trade sikrer dig varer af god kvalitet, som du kan købe med god samvittighed.
Godkendelse og kontrol
Der er to niveauer af Fair Trade varer:
- Max Havelaar mærkede - kontrollerede varer
- Fair trade varer, godkendt på baggrund af oplysninger som er offentlig tilgængelige |
|
 |
Max Havelaar
Max Havelaar er garantimærket for fair trade, som Ø-mærket er det for økologi. Det betyder, at du som forbruger kan være sikker på, at indholdet i pakningen lever op til nogle minimumskriterier for den måde, varen er blevet til på. Kaffe, te, bananer og andre produkter, der bærer Max Havelaar-mærket, er produceret under synligt bedre betingelser og afregnet til en anstændig pris.
- Læs mere på Max Havelaars hjemmeside
Fair trade varer
Alle Max Havelaar mærkede varer er selvfølgelig fair trade, da de er kontrollerede af Max Havelaar fonden. Der er dog stadig rigtigt mange varer som Max Havelaar ikke har kapacitet til at kontrollere, men som fair trade bevægelsen, repræsenteret af foreningen Fair Trade Danmark, alligevel vil betegne som fair trade varer. Der bliver ikke udført en decideret kontrol på disse varer, men på baggrund af egne besøg og erfaringsudveksling med den europæiske fair trade bevægelse mener vi at kunne betegne varerne som fair trade. Det vurderingsgrundlag, som ligger til grund for godkendelsen, vil være offentlig tilgængelig på dette site. Det betyder at personer - d.v.s. offentligheden - med evt. belastende viden om produktet/producenten bliver en del af 'kontrolordningen'.
Har du viden - god eller dårlig - om et produkt/en producent bedes du rette henvedelse til:
info@fairtrade.dk - læs mere om Fair Trade her

|
|





 
|